image

Ingrediens

Laurbærblade

Laurbær? Er det ikke bare de der tørrede blade der altid står bagerst i krydderiskabet og er 2 år for gamle? Sikkert hos mange danske familie rundt omkring i landet. Det er en skam, for laurbær kunne sagtens vinde titlen ”bedste birolle” i rigtig mange retter. 

For mig er laurbær en af de relativt få krydderurter som også er godt tørret. Men friske laurbærblade er de næsten magiske. En helt utrolig parfumeret smag og duft. Ikke lig noget andet.  
Friske laurbær har (heldigvis) sæson det meste af året.

Laurbær er bladene fra det stedsegrønne træ Laurus Nobilis. Oprindeligt fra middelhavsområdet.

Jeg bruger laurbærblade i næsten alle syltelager. Jeg bruger dem i gryderetter, fonder, supper, i krydderblandinger til indiske retter, selvfølgelig i en klassisk bouquet garni, Men jeg nyder smagen af laurbær allerbedst i Labskovs. En af de bedste retter overhovedet. 
I labskovs binder bladene for mig, smagen sammen og gør retten helt speciel. 

Det er det laurbær blandt andet kan. 
Laurbær er som sagt meget karakteristisk i både duft og smag, så man skal også lære sig begrænsningens kunst når man bruger det. Hvis ikke, kan bladene gøre lige så meget skade, som de kan gøre underværker. 

Tags