Grydestegning er velegnet til kød, fisk og grøntsager, hvor man har brug for både at brune godt og grundigt for derefter at simre færdigt, typisk under låg. Metoden minder derfor en del om braisering, men med grydestegning tilsættes der typisk ikke så meget væske, ud over den, som kød, fisk og grøntsager selv afgiver under tilberedningen, hvilket danner en velsmagende sky. Det kræver tid og opmærksomhed at grydestege, men det belønner sig, mens duft og smag forvandler sig, og der skabes saft og kraft, som bliver i gryden.
Grydestegte grøntsager
Hele eller groft udskårne grøntsager, fx squash, auberginer, peberfrugter og tomater, bliver meget smagfulde ved grydestegning. Det samme gælder kål, roer, løg, porrer, fennikel og julesalat. Brun altid grøntsagerne i gryden på alle sider først, så deres smag udvider sig. Lad dem derefter simre under låg, til de er møre, gerne sammen med hvidløg og krydderurter. Krydr efterfølgende med friske krydderurter, salt, peber og måske lidt syre, fx eddike eller citrus.
Grydestegt kød
I en stor stegegryde kan man få en fornemmelse af at have plads til bevægelse under bruning og stegning. Stegningen kan være lidt langsommere end ved pandestegning, og det brænder ikke så nemt på – forudsat naturligvis, at der er konstant temperaturstyring. Større stege er velegnede til grydestegning, fx bovstykker fra okse, kalv, gris eller lam. Nakke- eller kamfilet og mørbrad af gris bliver gode i gryden. Men det kan også være mindre stykker, fx tykstegsbøffer eller meget tykke koteletter. Fjerkræ kan brunes smukt på alle sider i en gryde, fx en hel kylling eller kylling skåret ud i mindre stykker. Det kan også være mindre fugle som poussiner, fasaner, duer eller vagtler. Kalkun eller lever, som let bliver tørt, er velegnet til grydestegning i større stykker, så de kan skæres i skiver bagefter, fordi grydestegningen holder godt på saften.