Der findes forskellige typer lupiner. Nogle er bedst egnet til dyrefoder, andre har vist sig at være superfine også til konsum (menneskemad), med et flot proteinindhold på 30-39%.
Lupin en af de få vegetabilske fødevarer, som indeholder alle essentielle aminosyrer. De indeholder også calcium og omega-3 og omega-6 fedtsyrer. Lupin er glutenfri som alle andre bælgplanter.
Vær opmærksom på at de fleste sorter er giftige, kun særligt forædlede sorter er spiselige.
Dyrkning af lupin - den hvide smalbladet sort - har de sidste år været i gang bl.a. på Bornholm. Det er en fantastisk plante, som bliver op til 2,5 meter høj. Kan klare det barske vejr og tørke uden problemer.
Man kan afskalle lupin, da den er lidt tykskallet. Der er en stigende interesse og efterspørgsel efter lupin, og produkter som yoghurt og mælk udvundet af danske lupiner sælges til Tyskland.
Hvad bruger man ellers lupiner til? Danske firmaer laver fx tempeh og miso på lupiner. Den kan males til mel og bruges i bagværk, postejer, pandekager og gryderetter.
Man kan også sylte lupiner: Udblød hele lupiner i vand i 10 timer. Kog dem i saltet vand 1 time. Kassér kogevandet. Afkøl dem og læg dem i en lage af eddike, olie, vand, salt, chili, urter og hvidløg.
Lad dem marinere i lagen i 2 døgn og spis dem som snacks. Eller vend dem med stegte kartofler og grøntsager. De kan også blendes med lidt af lagen, og hvidløg og chili fra lagen. Vend pureen med græsk yoghurt, og du har en spread fx til brød.
Lupiner tilhører ærteblomstfamilien.