image

Artikel

Økologisk Malkekvæg

Reglerne for økologisk malkekvæg sætter standarder for, hvordan de skal opdrættes, fodres og behandles. Det skal sikre dyrevelfærd, bæredygtighed og miljøbeskyttelse i mælkeproduktionen.

Her er de vigtigste regler for økologiske malkekvæg:

1.       Økologisk fodring: Økologiske malkekvæg skal have økologisk producerede foderstoffer, der er dyrket uden brug af kemiske pesticider, syntetiske gødninger eller genetisk modificerede organismer (GMO'er). Der skal lægges vægt på græsning og adgang til naturlige beplantninger.

2.       Ingen brug af vækstfremmere: Brugen af vækstfremmere, hormoner eller andre kunstige stoffer til at øge mælkeproduktionen er strengt forbudt. Økologiske malkekvæg skal opnå deres produktion af mælk på naturlig vis og i et tempo, der er sundt for dyrene.

3.       Dyrevelfærd: Økologiske malkekvæg skal være på græs fra 15. april til 1. november, idet de skal have adgang til frisk luft, sollys og tilstrækkelig plads til bevægelse.

4.       Ingen forebyggende antibiotika: Forebyggende brug af antibiotika er forbudt i økologisk mælkeproduktion. Hvis en økologisk malkeko bliver syg og kræver behandling med antibiotika, skal den isoleres, og mælken skal holdes adskilt fra den øvrige økologiske produktion, indtil koen er rask.

5.       Dyrlægebehandling: Økologiske malkekvæg skal have adgang til dyrlægebehandling bestående primært af naturlige og plantebaserede lægemidler. Brugen af syntetiske lægemidler skal begrænses og være baseret på individuelle behov - og altid efter konsultation med en dyrlæge.

6.       Ingen genetisk modificerede organismer: Økologiske malkekvæg skal være fri for genetisk modificerede organismer (GMO'er). Det gælder både for foder og eventuelle medicinske produkter.

7.       Tilsyn og certificering: Økologiske malkebedrifter og deres produkter bliver overvåget og certificeret af en autoriseret økologisk kontrolmyndighed. Tilsynet er forbrugerens garanti for, at de køber økologiske produkter af høj kvalitet.

Ved at følge disse regler kan landmændene bidrage til at opretholde en balance mellem menneskelig ernæring, dyrevelfærd og bevarelse af naturen.

Tags