Med det latinske navn Fabaceae
Bælgfrugter
Ærteblomstfamilien er en af de største plantefamilier med mange underfamilier. Godt 17.000 arter hører til i denne familie. Dem vi her interesserer os for, er dem der kan bruges til mad til mennesker. Der findes 11 typer og heraf flere hundrede varianter der allesammen er spiselige. Dem kalder vi bælgplanter eller bælgfrugter.
Bælgfrugterne er delt op i jordnødder, linser, ærter, kikærter og bønner. I Danmark spises der flest grønne ærter. Der er et væld af sorter indenfor de forskellige kategorier i dette fantastiske univers af planter.
Bælgfrugter er særligt interessante fordi de er fyldt med gode kilder til især protein, vitamin, komplekse kulhydrater, B-vitamin, mineraler og kostfibre. De indeholder hverken mættet fedt eller kolesterol. Jordnødder og soja er desuden rige på fedtstof, som man også udvinder olie af.
Bælgfrugter har været brugt i madlavning i årtusinder. Rester af linser er fx fundet fastbrændt i potteskår fra år 11.000 f.Kr. i det gamle Grækenland. Siden bronzealderen (1400 f.v.t.) har bælgfrugter været dyrket i Norden i form af hestebønner og ærter. (Sidstnævnte blev først udbredt fra middelalderen år 1050-1036). Der dyrkes jo også masser af bælgplanter som lupin, hestebønner og ærter her i landet, men det dyrkes primært til dyrefoder. Det areal er steget de sidste år, for ikke at skulle importere soja fra Brasilien og Argentina.
I andre dele af verden er der stor tradition for bælgfrugter i maden. På Cuba dyrkes fx den sorte bønne, til Frijoles Negro – den cubanske ret med sorte bønner til ris. I England spiser man til morgenmad baked beans - en hvid bønne. I Mellemøsten har man kikærten, hvor de nærmest internationale retter, som hummus og falaffel stammer fra. Limabønne en stor hvid delikat bønne, der bruges i Italien i bla. klassisk Minestronesuppe. Kidneybønner er en vigtig ingrediens i enhver Chili Con Carne som kommer fra Mexico. Hestebønnen ligeledes stammer fra Mellemøsten. I Egypten spises den hver dag i nationalretten El Ful.
De officielle kostråd anbefaler at man spiser 100 g tilberedt bælgfrugt dagligt. Vi danskere spiste i 2022 ca. 2 gram bælgfrugt om dagen, så der er plads til forbedring på den front. Hvorfor er det vi ikke spiser dem i større stil? Muligvis fordi det er generationer siden vi spiste dem i Danmark. De er ikke en naturlig del af vores madkultur, som det eksempelvis er i Mellemøsten. Så det ligger ikke naturligt for os, at der kommer bælgfrugter på tallerkenen. Vi skal først lære det - og det kan være svært for mange.
Danmark ligger helt i bunden af bælgfrugtindtag, selvom de hører til nederst i madpyramiden – det vi skal spise mest af. Det betyder at der skal spise løs af ærter bønner, kikærter og linser. Som veganer eller vegetar er det vigtigt at spise bælgfrugter, for at få de vigtige proteiner. Samtidig er det billig mad og klimavenlig kost - især hvis der ikke bruges alt for forarbejdede bælgfrugt-løsninger, men den rene vare. Der er masser af planteprodukter der skal forestille at ligne kød. Lav hellere mad af rigtig kød - men brug gode og ærlige råvarer. Som køkkenfolk har man et ansvar for, at den mad der sendes over disken er i orden både ernæringsmæssig, men også råvarer der er lavet ordentligt. Man skal kunne være stolt af de retter man bespiser mennesker med.
Der er danske landmænd, der har taget udfordringen op og nu dyrker linser, ærter, hestebønner, kikærter, lupiner, og bønner på de danske marker til fødevarer. Økologisk er det meste. Den største udfordring med danske bælgfrugter har været at finde udsæd (frø) til at så. Det har ikke været så nemt få fat på. Så nogle avlere har selv opformereret en lille smule frø, sået dem, passet dem, høstet dem og sået dem igen næste forår, hvor så processen gentager sig indtil man har nok til at så og sælge af. Dernæst erfaring med dyrkningsmetoder – hvor dybt sår man linser? Hvor mange pr. kvm? Hvordan høstes de? Og når de så er høstet, ja hvor og hvem har så udstyr til at rense dem godt for småsten og ukrudt? Mange ting at få styr på. Nogle avlerne har nu været i gang i 5-8 år og der er ved at være godt styr på alle processer. Så det er altså nu muligt at få danske bælgfrugter.
Botanisk er Ærteblomstfamilien urter, buske eller træer. Bladene er spredte, ofte med fodflige og sammensatte. Blomsterne er uregelmæssige (kun én symmetriakse). De er samlet i aks, klaser eller hoveder. Frugterne er bælge med få til mange frø. Planterne har knoldbakterier. Det betyder, at de grønne planter kan få adgang til luftens kvælstof gennem en symbiose med bakterier, hvor planten forsyner bakterierne med energi, og bakterierne forsyner planten med kvælstof, som de optager (fikserer) fra luften. Denne form for symbiose er et vigtigt led i kvælstofkredsløbet og især af stor betydning for plantens sundhed og dermed også for udbytte. Samtidig opnås det høje proteinindhold, at der på plantens rødder sidder rhizobakterier. De omdanner luftens kvælstof til nitrat, som så optages i planten og så opbygges aminosyrer og protein ud fra nitrat. Der er samtidig en meget positiv klimaeffekt. Bælgfrugteplanter kan også dyrkes på ikke så gode jorde, ja de kan gro de fleste stede