Dansk tang

Østers og muslinger var tilbage i stenalderen en del af føden, og derfor var det naturligt at kaste sig over vandplanterne, altså tang, det vi i dag omtaler som havets grøntsager. Alle kyststrækninger i Norden, fra Kattegat mod syd til Ishavet mod nord har et bælte af forskellige tangarter.

Brug af tang
Tang har med sikkerhed fra de tidligste tider, hvor der har levet mennesker i Norden, været udnyttet til en lang række formål, både som føde til mennesker og dyr - og som et velegnet materiale til forskellige formål.  
Vikinger har medbragt tørret tang som proviant på deres togter, ligesom flere arter har været brugt som betalingsmiddel. I flere nordiske lande, har man spist frisk søl indbagt i brød og tørret og saltet søl som en slags snack. Inden den hvide salt kom til Europa, kunne man få sort salt lavet af brændt tang. En overgang blev tang omtalt som fattigmandsspise.   

Agar
Med opdagelsen af Agar kom der igen fokus på tang. Agar er også kendt som et substrat til dyrkning af bakterier. I 1950´erne i Danmark opstår der et Furgin-eventyr hvor Gaffeltang bliver brugt til at udvinde Furgin af – en dansk type af Agar, og da man i Europa bliver introduceret til det asiatiske køkken, kom der for alvor også fokus på tang.

Tang som del af Nordisk Køkkenmanifest
I 2004, hvor Nordisk Køkkenmanifest blev skabt, blev der opstillet seks punkter: renhed, årstider, etik, sundhed, bæredygtighed og kvalitet. Madkulturen i Norden skal være kendt, beundret og elsket verden over for sine høje ambitioner, dejlige måltider, evnen til at forene god smag og sundhed, sin generøsitet og ansvarlighed i forhold til de store udfordringer, der er forbundet med produktion og forbrug af fødevarer. En række af Nordens toneangivende kokke underskrev manifestet i 2004, herunder Erwin Lauterbach og René Redzepi i Danmark. 
 
I dette manifest passer tang aldeles godt ind. Tang har en fantastisk evne til at optage næringsstoffer. Forskellen er, at tangen ikke behøver rødder til det, ligesom vi ser hos planter på land. Dette skyldes, at tangens celler er i direkte kontakt med vandet. Igennem mange år har udledningen af for mange næringsstoffer i marine områder, været et politisk emne, og her spiller tang en vigtig rolle. Danmarks areal består af 71% vand og 29% landjord, og derfor er mulighederne i havet enorme.  
Næsten alle tangtyper har også umami smag – nogle rigtig meget. Ved at indtage den rette kombination af tangtyper kan 6 gram tørret tang indeholde de samme mineraler og vitaminer som 600 gram grøntsager. Enkelte typer har også stort indhold af proteiner. EPA og DHA begge omega-3-fedtsyrer, der er nødvendige for vores krop findes også i tang.  
Man deler tang op i tre grupper - brune, grønne og røde. De brune gror om vinteren, de grønne om sommeren og de røde hele året.  
Det betyder at virksomheden Dansk Tang hele tiden har 7 friske grøntsager at tilbyde, uanset hvornår på året du ønsker at bruge tang. Tangens CO2 optag er som nævnt bedre end planter på landjorden, og da tang samtidig er et biofilter, så er den en CO2 negativ fødevare. Måden Dansk Tang dyrker og høster tang, gør den til en regenerativ fødevare – med andre ord. “Man dyrker, høster og spiser af havets ressourcer uden at naturen lider overlast”   

Om virksomheden Dansk Tang
Dansk Tang ejes af Claus Weber Marcussen og Simon Weber Marcussen (far og søn) samt to investorer. Dansk Tang blev grundlagt i 2016, og har hovedkontor i det smukke Odsherred - nærmer bestemt i Nykøbing S i Anneberg Kulturpark – 400 meter fra Isefjorden. 
Hvis man ønsker at blive klogere på tangen, arrangerer virksomheden også tangsafarier flere steder i landet, hvor man kan lære mere om havets grøntsager og få en masterclass i tang, der gør én klar til selv at sanke tang. Endelig er man også velkommen til at komme på besøg hos virksomheden og se laboratoriummet.