Kuller

Kulleren er en mindre torskefisk, der oftest vejer mellem 0,5 og 2 kg. Kullerens krop er langstrakt, ret kraftig og let sammentrykket. Hovedet udgør ca. 25 % af totallængden hos de voksne. Hovedformen er meget karakteristisk, og set fra siden er det skævt kegleformet. Munden er lille og kulleren har et meget tydeligt overbid. Når munden åbnes, peger den skråt nedad, hvilket stemmer godt overens med, at føden primært består af bunddyr, som børsteorme, søstjerner og andre lækre småkravl. Øjnene er forholdsvis store, skællene er små og sølvglinsende, skællene dækker kroppen, det meste af hovedet og det inderste af finnerne. Kulleren er nærmest selvlysende violet og lilla, når den hales op og er en virkelig smuk fisk. Farven forsvinder dog relativt hurtigt efter den er slået ihjel, men den er stadigvæk smuk. 
  
Kulleren er en stimefisk, der overvejende findes i de bundnære vandlag og træffes som voksne typisk på dybder fra 15 til 200 m. Arten findes på meget forskellige bundtyper, så både sten, grus, sand eller mudder. Ungerne er pelagiske og flyder med strømmen  i begyndelsen, og kan blandt andet træffes under store gopler ligesom hvillingens og hestemakrellens unger. Ved en alder på 3-5 måneder og en størrelse på 5-8 cm opsøger de bunden, men forbliver på relativt dybt vand, hvor ungerne fra de fleste andre torskefisk søger mod kysterne. 
  
Kulleren med det smukke latinske navn, Melanogrammus Angelfinnus, er den eneste i sin slægt. Altså er der ingen andre fisk der direkte er i slægt med den. Alligevel er kulleren en torskefisk, og den har da også flere karakteristika, som minder om torsken. Den har en skægtråd som flere andre torskefisk, men mest af alt minder den mest om hvillingen, som på latin hedder Merlangius.  
  
Den smukke kuller fortjener respekt. Den gode gamle Kaptajn Haddock har taget sit navn fra den. Og splitte mine bramsejl om ikke selveste fiskenes skytsengel Sankt Peter har rørt denne fisk også. Kulleren er nemlig medlem af en meget speciel klub for fisk, som alle har en sort plet på hver side af kroppen. Sagnet fortæller, at pletterne er kommet, der hvor Sankt Peter har holdt fisken, da den blev velsignet. Andre fisk i denne klub er ikke overraskende Sankt Peters fisk, men også rødfisk og flere andre fisk. Om man vælger at tro på det, eller på at de sorte pletter er til for at narre fjenden, til at tro at der er flere øjne i stimen, er helt op til den enkelte at afgøre. 
  
Kuller er almindelige i alle danske farvande bortset fra Østersøen, da den ikke tåler brakvand. Den findes i gode mængder i Øresund, men opholder sig primært i de dybe områder nord for Hven. Kuller findes også i hele Nordatlanten med sit yderste sydlige udbredelsesområde i Biscayen og hele vejen nordover til Sydgrønland og østover til Hvidehavet og Barentshavet. De største forekomster er i Nordsøen og omkring de Britiske Øer, ved Island og i Norge. Kulleren er da også meget mere velanset som spisefisk i andre lande end den er i Danmark, som f.eks i England hvor den er den originale fisk i en klassisk fish n chips. Ahhh