image

Artikel

Claus og Simon Marcussen

Claus Weber Marcussen og Simon Weber Marcussen, far og søn ejere af Dansk Tang

Dansk Tang holder til i det skønne Odsherred i Anneberg Kulturpark ved Nykøbing Sj. Her ligger virksomheden omgivet af flere andre fødevarevirksomheder. Derudover ligger Claus Henriksens to restauranter MOTA og ERBA  100 meter fra hvor de holder til. Deres første kunde var NOMA, som i 2015-2016 havde været i udlandet for at søge inspiration. De vendte hjem og kontaktede Dansk Tang, for at høre om de var interesseret i at levere frisk tang til dem.

Dansk Tang var på det tidspunkt kun 1 1/2 år gammel og solgte salt, pesto, olie med tang. Beslutningen om at levere til NOMA var ikke svær – hvem ville ikke gøre det. Men det betød samtidig en total omvæltning af, hvad de var i gang med. Mange møder og god opbakning fra bestyrelsen førte til, at de i dag leverer både frisk og tørret tang til alle toprestauranter, samt restauranter, cafeer og cateringvirksomheder. I november 2021 indgik de et samarbejde med Fiskerikajen. Det var et godt match, da fokus på tang steg, især på grund af fokus på klimaet. I dag kan de levere 22 forskellige friske arter af tang i løbet af året samt en masse forskellig dehydreret tang. Med beskedenhed siger de, at de gennem årene har introduceret og lært mange kokke at arbejde med havets grøntsager. 

Tags