Skrubbe

Skrubben er en mindre fladfisk, der generelt vejer mellem 0,3 til 1 kg. Skrubben tilhører de højrevendte fladfisk, men der findes stort set ligeså mange venstrevendte eksemplarer. I nogle områder er andelen af venstrevendte eksemplarer oppe på omkring 30-40 % af bestanden. Der findes sågar eksemplarer, som er gået i stå midt i forvandlingen, så det ene øje sidder i ryglinjen, og rygfinnen vokser ud over det som en hage. Den slags skrubber kalder man for dobbeltflyndere, men i de gode gamle dag kaldte man dem også for Hitlerskrubber, fordi rygfinnen laver en fræk lille snotkost over munden.  
  
Skrubben er således en af de eneste fladfisk der vender både højre og venstre, hvilket gør dem ret irriterende at rense, om det er derfor at man historisk har undladt at rense skrubben efter fangst, eller om det er fordi man ikke gad bruge tid på at rense den, fordi man ikke fik noget for den. 

Skrubben er misforstået, undervurderet og mishandlet. Men skrubben er ligeglad. Den er en fighter. En opportunist og en optimist der tilpasser sig til næsten alle forhold. Selv de mest forurenede og beskidte områder har skrubber. Så længe der er mad, så er skrubben klar til at slås om pladsen. At kæmpe for sin plads i økosystemet.. 
  
Derfor er skrubben også en af de mest udbredte fisk i vores hjemlige farvande. Den lever fra den nordlige Nordsø til de nordlige dele af den Botniske Bugt. I Limfjordens midte og i bunden af Roskilde Fjord. Den lever endda også i ferskvand og svømmer, som små, langt op i vores vandløb på jagt efter myggelarver og andre lækkerier. Skrubben er udbredt i Nordøstatlanten fra Island, Hvidehavet og den russiske del af Barentshavet og helt til Marokko og findes desuden i Middelhavet og Sortehavet. BUM! Skrubben er ikke for fin til noget som helst. 
  
Skrubben er som sagt en fighter og en overlever og lige præcis derfor er det enormt vigtigt at skrubben slås ihjel med det samme efter den er fanget. Præcis det at skrubber ikke renses betyder, at skrubben ikke dør før lang tid efter at den er landet. Skrubben kan overleve med meget lidt ilt og derfor holder den sig i live i dage efter den er fanget så længe den holdes fugtig og kold. Mens den ligger der i kassen, lider den en langsom kvælningsdød, imens den opbygger mælkesyre. Hvis man skal sammenligne det med noget, kan man sammenligne det med at trække en ko op af et bjerg indtil den til sidst dør på grund af udmattelse. Alle kan sige sig selv, at den ko ikke smager særlig godt. Stresshormon og opbygning af mælkesyre nedbryder kødets struktur og derfor er skrubbens kød ofte karakterløst og trist. Men det er ikke skrubbens skyld. Den kan jo ikke gøre for at den er en fighter og at den ikke giver op. Slår man derimod skrubben ihjel med det samme man har fanget den - eller endnu bedre - slår den ihjel Ike Jime, så er skrubbens kød fast og transparent. 
 
En anden årsag til at man skal slå skrubben ihjel Ike Jime er, at den har blodbaner løbende inde i selve kødet i modsætning til den skønne rødspætte, hvor blodbanerne primært løber i benene. Afblødning er et vigtigt element i Ike Jime, for blodet giver kødet den fiskede lugt og smag. Fjerner man blodet i forbindelse med aflivningen kan fisken i langt højere grad lagres og holder længere tid, alt imens smagen udvikler sig, ikke i en fisket retning men i umami retningen, som man godt gider. 
  
Respekt for skrubben! Før i tiden var skrubben den fattige mands fisk. I Italien var pasta den fattige mands mad. Det er på tide at vi genopdager skrubben, og giver den, den plads som den fortjener.  
  
Desværre går det tilbage for skrubben for tiden, fordi skrubben bedst trives i områder med lav saltholdighed. I disse områder opstår der i højere grad iltsvind, og når det opstår, forsvinder skrubbens fødedyr. Skrubben elsker at spise orm og muslinger, og når den bliver større spiser den også krabbeyngel, hvilket vi gerne vil have. Skrubben er stadig en af de mest udbredte fisk i de danske vande og heldigvis er skrubben også relativt nem at opdrætte yngel på.  
  
Man skal også lige huske at spise skrubbe. Hos os ved Fiskerikajen, får vi dem primært fra fiskerne i Korsør og på Langø og køber også masser af de fantastiske skrubber fra Ringkøbing Fjord, der er bedre kendt på de kanter som flynder.