Ikke-skånsom fangstmetode
Den mest udbredte ikke-skånsomme fiskemetode er bundtrawl, som anvendes af omkring halvdelen af den danske flåde.
Bundtrawl kan bruges fra små kuttere til store trawlere på mange hundrede tons, men principperne er de samme. Trawlet udgør en netpose, der udspændes mellem to skovle. Disse skovle bør helst køre lige over bunden, så kun netposen rører havbunden. Normalt holdes netposen åben ved flydende bøjer på oversiden og jernkæder på undersiden. På denne måde fungerer bundtrawlet som en åben mund, der bevæger sig over havbunden og fanger fisk eller skaldyr, når det passerer over dem.
I trawlfiskeriet fanges næsten alle arter, og der findes forskellige typer af trawl til de forskellige fisketyper. Der er dog flere udfordringer ved trawlfiskeriet. En af dem er den negative påvirkning af bunden, hvor havbundens strukturer og de dyr, der lever der, ændres i høj grad, når trawlet har passeret.
En anden udfordring er, at bundtrawl ikke er selektivt. Det betyder, at der fanges fisk og skaldyr, som egentlig ikke er ønsket, og det er sjældent muligt at genudsætte fisk fanget med bundtrawl (husk at meget genudsætning er ulovligt). Dermed kan det være vanskeligt at undgå at fange truede arter eller arter, man ikke har kvoter til og derfor har svært ved at tage med i land. Disse kaldes ofte for "choke species" inden for fiskeriet.
Endvidere er brændstofforbruget relativt højt ved bundtrawl. Når man trækker et fiskeredskab, bruges der langt mere brændstof sammenlignet med passivt fiskeri med et redskab. Jo mindre dyr, der fiskes efter, jo større er brændstofforbruget. Derfor rangerer fiskeri med bundtrawl efter rejer og jomfruhummer blandt de mest brændstofkrævende fiskerier.
Der er data, der viser, at jomfruhummer fanget i trawl har et større klimaaftryk end oksekød. Der er også stigende fokus på, at ophvirvling og forstyrrelse af havbunden frigør CO2 og nedsætter havbundens evne til at binde og lagre CO2. Dette er stadig ikke fuldt kvantificeret, men det er noget, som f.eks. EU-kommissionen undersøger og arbejder på at kvantificere i de kommende år.