Grisehaler, grisens flue-klasker, har været en stor del af min barndom. Jeg er vokset op med det vi kalder mormor-mad i stor stil. Der gik ikke ret mange dage imellem, at der var gris på ugens menuen i min mors køkken.
Angående grisehaler, så var der gang i min mors store sorte suppegryder ca. hver 14. dag, med retter som gule ærter, grønkålssuppe, hvidkålssuppe og brunkål, som blev spis mindst tre dage i rap. Her blev grisehaler brugt som smagsgiver til alle de gode gamle danske klassiske supper. Nogle gange kunne vi være heldige at slagteren også havde røgede grisehalerne, de blev så brugt til gule ærter, smagt himmelsk.
Når man skal købe grisehaler, skal man få dem med hele bagstykket. Dér sidder en masser godt velsmagende kød. Kan huske min far altid spise dem lige fra gryden, så der stod 11-taller af grisefedt ned ad hans kinder. Vi andre i familien fik dem grillet helt sprøde i ovnen. Så sprøde som flæskesvær, uhmmm.
Jeg koger også halerne sammen med diverse bælgfrugter. Der er masser af god smag og dejlig fedt i disse skønne haler som bælgfrugterne villigt tager imod.
Man kan fint vælge at ryge eller sprænge sine grisehaler, koge dem godt møre i en god bouillon og servere dem som de er. Eller grill dem sprøde i ovnen og servér til sprød kålsalat med skarp sennepsdressing.
Eller klassisk, med stuvet grønkål, syltet rødbede, sennep og kogte kartofler.
