Kålrabi, også kaldet kålroe, er en vinter-rodknold med smuk violet eller grønligt skind og gult kød. Kålrabi har en skøn honningsød og lidt skarp smag, lidt som roe og kartoffel samlet i én.
I Danmark bruges kålrabi mest som dyrefoder, og det er virkelig en skam for den kan så meget. Den har desværre et vedhængende dårligt ry, og beskrives som fattigmandsspise. Det skyldes givet vis at mange, især sønderjyder, overlevede 1. verdenskrig ved at spise kålroer.
Knolden kan blive gigantisk. De mindre knolde er dog mere delikate i tekstur og smag, og inden kartoflens indtog var kålrabi danskernes hverdagsspise. Kålrabi indeholder dog ikke, som kartoflen en masse stivelse, men den er rig på fibre og C-vitaminer, og omtales som nordens citron.
Kålrabi/kålroe har fået en opblomstring med Det Nordiske Køkken, hvor den værdsættes for sine særlige egenskaber, smag og nordiske aner.
Kålrabi er lækker som mos sammen med kartofler og en stor klat smør eller god olivenolie, sort peber og lidt reven citronskal. Eller som fondant: pocheret i store tern, og bagefter stegt gyldne i fedtstof. Den kan også spises rå i salater, smørdampes eller ovnsteges.
I Norge er kålrabimos en fast bastandel af den traditionelle julemiddag.
Sæson: September til marts.
Kålrabi/kålroe tilhører korsblomstfamilien.
