Kulmule

Kulmule er en bundlevende rovfisk, der er i familie med torsk. Den lever på dybt vand, hvor den om aftenen søger mod overfladen for at jage mindre fisk. Kulmulen har formentlig fået sit navn efter sit udseende; et kæmpe underbid med en kulsort kæbe. Kulmulen bliver sjældent større end 3 kg, men kan blive op til 18kg. 
  
Kulmule er en af de mest eftertragtede fisk i vores hjemlige farvande og langt over 90% af de kulmuler der fanges i Danmark eksporteres til Sydeuropa primært Spanien. Merluza som den kaldes på de breddegrader indgår i baskernes nationalret “Merluza en salsa verde” på dansk “kulmule i persillesovs” og daterer tilbage til 1723, hvor den fagre Doña Plácida de Larrea skrev et brev til sin veninde, og fortalte hende, om hvordan en velsmagende kulmule blev lavet i en meget enkel grøn sauce, som hun havde lavet med rigeligt persille. Og det er hvad det er. Kulmulen skæres i 2-3 cm skiver med skind, ben og det hele og pocheres let i en fond af fiskefond, hvidvin og et fintsnittet løg. Jævnes med mel og tilsættes rå mængder persille. Enkel tilberedning til en sublim fisk og hertil kartofler og nogle gange også et hårdkogt æg og måske en gang imellem med lidt muslinger i, hvis det skal være fint. I nogle retter indgår også chorizopølse og på mange måder minder retten lidt om vores egen danske klassiker kogt torsk, hvor der også indgår persille, kogt æg og bacon. 
  
Kulmulen befinder sig kystnært i sommermånederne, hvor de gyder i de danske farvande. I gamle dage var det kun om sommeren, at man fangede kulmuler i de danske vande, men nu fanges kulmulen stort set hele året. Priserne på kulmule var for ganske få år siden langt lavere end de er i dag, men større efterspørgsel fra Sydeuropa har været med til at presse prisen op, især på de store kulmuler.  
  
Kulmulen føles blød, men når man først har tilberedt den, indser man, at det er fordi at den er så fed, at den er blød og kødet samler sig, når den tilberedes.