Fjordrejer

Fjordrejen er en lille reje, der lever kystnært i vores fjorde og i de inderste danske farvande. Den er ikke særligt stor, men den er både ikonisk for Danmark og smager fantastisk. 
  
Sæsonen for fjordrejer starter i det tidlige forår og den strækker sig helt frem til oktober. Mange stopper med at køre fjordrejer allerede til Sankt Hans, hvor aspargesene stopper, og det er altså en fejl! Faktisk er fjordrejerne mere stabile i landingerne i august og september end de i foråret. Årsagen er ganske enkelt at fjordrejerne skal ud og gyde. Det gør de 2 til 3 gange om året. De skal også skifte skal. Det gør de også 2 til 3 gange pr år. I de perioder hvor de er ude og gyde og hvor de er ved at skifte skal, kan man ikke fange fjordrejer. Det hele styres af vandtemperatur og vind og strømforhold de steder, hvor rejerne lever. Det vil sige, at rejerne trækker og skifter skal på forskellige tidspunkter de forskellige steder, hvor de lever. Det er med til at gøre fjordrejen en af de mest besværlige råvarer, man kan handle med. På en eller anden måde er de aldrig til at skaffe præcis på det tidspunkt, hvor man har mest brug for dem.  
De fleste fjordrejer fanges, når de trækker ud til deres gydepladser, og når de trækker ind igen efter gydning og kun om natten. Rejerne har ret godt syn og i bundgarnene og ruserne fanger man ingen rejer i dagslys. Der fanges også rejer, mens rejerne ikke trækker med de store mængder fanges kun når rejerne er på træk. Det betyder at man altid går fra at fange mange rejer til at fange ingen rejer i de forskellige områder. 

De første rejer kommer oftest fra Holbæk Fjord, hvor der er lavvandet, godt med læ og blød mudderbund. Det lave vand og den bløde mørke bund varmes hurtigt op, og når vandtemperaturen rammer 8 grader kommer der gang i rejerne. Ofte bliver vandet hen over foråret for varmt for rejerne i Holbæk Fjord og så trækker de ud i Isefjorden. Vi får som regel de sidste rejer i oktober fra Kalvehale, hvor der generelt er mange sene rejer. Langt størstedelen af rejerne fra Kalvehale fanges efter Sankt Hans, så det giver altså god mening at fortsætte med rejerne hele vejen frem til oktober. En anden sjov fakta er at fjordrejen stort set kun findes i de danske farvand. Der er ganske få andre steder i Nordvesteuropa, hvor fjordrejen findes, men kun i Danmark, er der et egentligt fiskeri efter dem. Fjordrejen har en 3-årig livscyklus, så store rejer er som regel i deres sidste vækstår.
Fjordrejen er tæt knyttet til ålegræs, er der ikke ålegræs, er der ingen fjordrejer.