Lavendel er en fantastisk aroma og smagsgiver - specielt i det søde køkken. Lavendel dufter meget af blomster og har en meget karakteristisk, parfumeret duft.
Høst lavendel når den er fuldt blomstret og hæng det til tørre i en snor og så har du altid en god aroma til dine retter.
Tilberedning og brug af lavendel
Brug lavendel frisk og infusér saucer, cremer og isbaser med den - MEN pas på ikke at bruge for meget, da det er en meget kraftig smagsgiver.
Eksempel på en dessert med lavendel: Lavendel-marinerede citrusfileter, vaniljeis, sprøde marengskys og lavendel-sabayonne.
Lavendel parres også godt til mejeriprodukter med masser af mælkesyre fx yoghurt naturel, fåremælksyoghurt, friskost eller kærnemælk.
Lavendel indgår i flere forskellige krydderblandinger og fx den franske Herbs de Provence og den Nordafrikanske Ras el Hanout.