image

Ingrediens

Mynte

3 forskellige sorter; marrokansk-, peber- og  chokolademynte.

Marokkansk mynte - Spearmint 
Det er nok den mest kendte mynte – den er rigtig god i mange forskellige retter, i tzatziki, i mellemøstlige grønsagsretter, i drinks og salater. En sommerlig salat med fx sprøde grøntsager, melon, agurk, mynte, feta og citron – her er mynten med til at give salaten en frisk karakter.
   
Pebermynte er særligt og karakterfuldt og egner sig særdeles godt til te og til brug i det søde køkken.  
Brug det til is, cremer eller til en kop frisk pebermynte-te. Fyld en tekop med frisk pebermynte og hæld kogende vand på og lad det trække 6-7 min. Jeg spiste for mange år siden på en restaurant i Paris og de kom rullende ind med en te-vogn sammen med deres dessertvogn. Te-vognen bestod af små fine glaskrukker med friske urter og blomster som blev overhældt med kogende vand ved bordet.  
Sort eller grøn te er dejligt – men frisk te af urter og blomster kan noget andet. Det kaldes infused te. Om vinteren er en skive ingefær, 1 skive appelsin eller bergamotte, lidt mynte og frisk chili overhældt med kogende vand også en god måde at kickstarte sin dag. Svært at forblive morgensur og træt, når man sikker næsen ned i noget, som dufter så intenst og dejligt.            
Chokolade-mynte  
En smuk mynteplante som bruges i det søde køkken og i te. Den er for dessertagtig til at være i dette salte køkken, vil de fleste mene. Det skulle være hvis du blander lidt med andre urter til en skøn og sprød grøn salat – kombineret med spiselige blomster og en god dressing.   

Mynte har sæson i sommermånederne.  

Alle disse typer mynte hører til læbeblomstfamilien.    

Tags