image

Ingrediens

Portobello

Om portobello 
Portobellosvampe er i virkeligheden den samme art som almindelige hvide og brune champignon men i et senere stadie, hvor hatten i højere grad har foldet sig ud og lamellerne er blevet mørkebrune. De kan blive temmelig store, op til 20 cm i diameter. Der er ikke kommercielt salg af vilde portobello, de er altid kultiverede. 
 
Sensorik 
Portobello har en mørkere smag end champignon og indeholder også mere umami. Tilgengæld har de ikke samme sprødhed som deres små fætre og egner sig derfor dårligt til at spise rå. Deres størrelse, kødfuldhed og dybe smag gør dem egnede til at udgøre hovedrollen i måltid. 
 
Tilberedning 
De store hatte bliver saftige og enormt kødfulde når de tilberedes hele og kan med fordel tilberedes på en pande under pres eller på en grill for at give dem tydelig stegeskorpe, der understreger deres udtryk godt. De kan desuden fyldes, gratineres, paneres og friteres i en uendelighed. De indeholder mere vand end champignoner, så vær opmærksom på at al den væske skal fordampe inden man kan opnå sprødhed og stegeskorpe. 

Tags