God til mos, som bagt og til pommes frites
Carolus er let at kende fra andre sorter, da den har røde pletter i skindet. De aftager i vask og tilberedning. Formen er rund-oval. Det er en melet kartoffel, som er skabt til pommes frites og bagt kartoffel. Samtidig kan man lave den vildeste mos eller spread af den. Carolus har en kraftig smag af kartoffel, selv den lange vinter på lageret.
Den er først i sæson fra midt august. Carolus er en fantastisk sort som er super resistent overfor sygdomme i marken. Den kan blive meget stor - vi havde i 2022 nogle der vejede 1 kg. Det er den største økologisk kartoffelsort i Danmark til pommes frites og ovnbagt.
Klassiske retter: Ungarsk Gullash (kartoffelmos), Fiskefilet Bonne Femme (pommes duchesse), Helstegt dyreryg (pommes Gaufrêttes), til Gule ærter og til Kartoffelkroketter.
Andre retter Carolus er god til: Gnocchi (italiensk kartoffelpasta) med tomatsauce.
Eller til en ny udgave af Pommes Rösti, med groftreven Carolus, hakket løg, reven hvid rødbede eller majroe og lidt dansk ærtemel. Gerne serveret med salat.
Latinsk navn: Solanum Tuberosum
Plantefamilie: Natskyggefamilien.