Helstegt mørbrad af gris, fyldt med æbler og svesker, serveret med kogte hvide kartofler, flødesauce og syltede tyttebær.
DET SKAL DU BRUGE
- 1 stk mørbrad fra gris
- 1 stk. madæble (F.eks. Belle de Boskop)
- 6 stk udstenede svesker
- Smør
- 0,2 l. flødesauce
- Kogte hvide kartofler
- Syltede tyttebær
SÅDAN GØR DU
- Den afparerede mørbrad skæres halvt igennem og bankes let ud til et stort fladt stykke mørbrad.
- Æblefileter, uden skind, lægges på sammen med svesker, mørbraden rulles sammen og snæres op.
- Krydres med salt og peber, brunes af og steges færdig i ovnen.
- Panden hvor mørbraden har været brunet af, afkoges med lidt sky, som sigtes over i flødesaucen.
- Flødesaucen reduceres og smages til.
- Den fyldte mørbrad skæres i skiver og serveres med kogte hvide kartofler og sauce samt syltede tyttebær á part.
TIPS OG TRICKS
Æbler og svesker kan med fordel lige varmes op i lidt smør, inden det lægges i mørbraden. Derved sikres at æbler og svesker når at blive gennemvarme inden mørbraden er færdigstegt.