Hestebønner

Jeg synes hestebønner er på grænsen til at være besværlige. Sagt med et smil på læben, selvfølgelig. For det forberedende arbejde lønner sig heldigvis. Men der er altså lidt arbejde at gøre, inden man står med den klargjorte hestebønne, klar til tilberedning og til spisning. 
 
Hestebønner, der også kaldes favabønner, tilhører ærteblomstfamilien - og er egentlig ikke en bønne med en vikke. 
Hestebønnerne kan tørres og gemmes, og kategoriseres i denne form som en bælgfrugt. En god lokal bælgfrugt - som vi alle godt kan spise meget mere af, både nu og i fremtiden.  
 
Hestebønner har sæson fra juni til september. Og som bælgfrugt hele året. Personligt synes jeg hestebønner er bedst friske, sådan ca. midt på sæsonen. Der er de ikke for små, og sjovt nok, ikke for store. Perfekte, lige midt i mellem.  
 
Først skal bønnerne pilles ud af den store tykke bælg, som desværre ikke er spiselig. Derefter skal de have et meget kort opkog i letsaltet vand, og hurtigt over i isvand efterfølgende. Derefter skal alle bønnerne pilles ud af deres skaller og er nu endelig klar til videre forarbejdning. 

Jeg synes hestebønner kan lidt det samme som ærter. De smager fantastisk rå, krydret godt med salt og peber og vendt i en vinaigrette. De er gode dampet ganske let i smør, for derefter at vende sammen med fintsnittede purløg og fintsnittede skalotteløg. Eller som fyld i lyse saucer.  
 
Men måske allerbedst: som fyld i en dejlig sommer-frikassé, vendt i til allersidst, lige før servering.