image

Ingrediens

Kartoffel - Ditta

God til det hele

Ditta er p.t. Danmarks mest dyrkede økologiske spisekartoffelsort. Planten på marken er høj og sund ca. 1 meter. Den er en sen sort typisk klar i august. Man kalder den en vintersort, da den er meget egnet til lagring og kan holde sig fin indtil maj, uden at kræve det store.

Den har lange ovale knolde med gult kød. Den får rimeligt tykt skind på lager. Ditta er en kogefast kartoffel med en meget dyb og god smag. Den er en rigtig all around type. Kan bruges til ovnstegt, kogt, pommes frites, brød og kager, pommes røsti, flødekartofler - ja selv til chips sidst på sæsonen, hvor indholdet af stivelse er størst.

Klassiske retter vil den være perfekt: Kogt torsk, Stegt ål med flødestuvet kartofler, Helstegt dyrefilet, Svinekotelet Robert, Amagerkotelet. 

  • Kan bestemt også anvendes til kartoffelgratin.
  • Eller: Ditta kogt fra dagen før, paneret i skiver vendt i dej af ærtemel og vand, stegt i olie og serveret med Tzatziki med rodfrugter.          
  • Eller: Braiseret økologisk kylling eller and med løg, urter og Dittakartofler i bunden. Sur-sød sauce lavet på fonden. Hertil stegte ræddiker eller radiser 
  • Eller: Brasede kartofler og kartoffelpandekager.


Plantefamilie: Natskyggefamilien.

Tags