Gris spiller en stor rolle i den danske madkultur, og indgår i mange klassiske danske retter fx flæskesteg, stegt flæsk, karbonader, frikadeller og mørbradgryde. Også i vores frokost- og pålægstradition er grisen rigt repræsenteret fx i pølser, saltkød, røget filet, leverpostej, rullepølse og bacon.
Kød fra gris er først og fremmest kilde til let-optagelige proteiner, og indeholder alle essentielle aminosyrer - lige som alle andre typer kød. Mængden af fedt er meget forskellig i forskellige typer af udskæringer. De magreste indeholder 1-3% fedt, de fedeste op til 30%. Fedtsyrefordelingen i gris er i gennemsnit ca. 40 % mættet fedt og ca. 60% umættet fedt.
Blandt de magreste udskæringer af grisen finder du: mørbrad, helt afpudset filet, kæber, fadkotelet, skinkemignon, skinkeklump og skinkeinderlår – samt tern, strimler og skiver heraf, hamburgerryg, indmad og hakket gris med lav fedtprocent.
Til de federe udskæringer hører: alle udskæringer med svær og synligt fedt fx flæskesteg, skinkesteg med svær og culotte. Slag, nakkekam, ribbensteg, spareribs, skaftkotelet, bacon, brystflæsk og hakket gris med fedtprocent over 10%.
Ved nogen typer tilberedning smelter en del af fedtet fra, fx stegt bacon, stegt flæsk og flæskesteg. Fedtindholdet i en ret afhænger således af om det afsmeltede fedtet anvendes i retten, eller om man hælder det fra.
De officielle kostråd tager højde både for sundhed og klima. Begge dele imødekommes ved højst at spise 350 g kød om ugen, og at du begrænser mængden af lamme - og oksekød som er mest miljøbelastende. Gris udleder ca. 10 gange mindre CO2 end oksekød, og er derfor sammen med fjerkræ det mest klimabevidst valg af kød.
Kød fra gris er rigt på vitaminerne B12, B1, niacin, B6, D, B2, samt A – som primært findes i leveren. Mineralerne er grisekød er primært 3zink, kalium, fosfor, selen og jern.
