Om champignon
Champignon er verdens mest udbredte kultiverede svamp. Det er arten Agaricus bisporus eller have-champignon der forhandles i supermarkederne. Den findes i en hvid og en brun udgave, der er varianter af samme art. Den findes vildt i Danmark og er almindelig, men det er kun den dyrkede version der kan købes.
Sensorik
Champignoner er faste, nærmest sprøde i konsistensen når de er friske og de knækker næsten som gær når man brækker hatten. De smider en del vand ved tilberedning og konsistensen bliver mere chewy. Smagen er relativt mild og nøddeagtig, men bliver kraftigere ved tilberedning
Tilberedning
Champignon er én af de få svampe der egner sig til at spises rå. Bemærk dog at det ikke anbefales at spise rå champiognon i store mængder (mindre end 2 kg pr. år).
Hele champignon kan tilberedes i ovnen, hvor de bliver saftspændte og umamifylde. I saucer og stuvninger kan man med fordel stege svampene før de tilsættes væsken, for at intensivere deres smag ved bruning. Lad størstedelen af svampenes væske fordampe fra panden inden fedtstof tilsættes. Champignon kan tåle lang tilberedning uden at blive smattet eller sej.