God som kogt
Aspargeskartoflens sæson starter midt juli. Den er god at lagre, og kan holde sig frisk helt til maj.
Aspargeskartoflen er en af de mest kogefaste typer. Den er så fast, at den hælder til den tørre side, hvis den koges for meget. Den betragtes som en gourmetkartoffel. Den har været dyrket i Danmark siden 1872. Den er tit at finde på tallerkenen juleaften til anden eller flæskestegen. Den har en fin smag af nødder. Skindet er tyndt og kødet er gult. Faconen er aflang og kroget. Den er nemmest at koge og pille.
Klassiske retter: And Danoise, Kogt torsk, Omelet à la paysanne eller Forlorne kyllinger.
Den er også meget lækker som kold kartoffelsalat enten vendt i dressing eller pesto.
- Eller kogt pillet aspargeskartoffel med stegt grønkål, syltede grønne korianderfrø og maskeret med brunet smør.
- Eller salat af romainesalat, kogte aspargeskartofler, stegt tempeh, hertil olie-eddikedressing med honning og sennep.
- Eller bare kogte og derefter smørstegt med masser af friske krydderurter.
Latinsk navn: Solanum Tuberosum
Plantefamilie: Natskyggefamilien.